Haldor Topsøe lydbog
Haldor Topsøe kaldes ”Århundredets Ingeniør”. Hans virksomhed tordner frem globalt, og indtil sin død den 20. maj 2013 mødte han hver morgen op på kontoret.
Dagen efter tyskernes besættelse, den 10. april 1940, stiftede Haldor Topsøe sit firma. Virksomheden kom i 1972 i likviditetsproblemer, og han mistede kontrollen med livsværket, men i 2007, som 94-årig, lykkedes det ham at låne mere end 2,5 milliarder i banken og købe virksomheden tilbage. Derfra var det fuld kraft frem.
I sit lange liv oplevede han konsekvenserne af verdenskrigene og følgerne af depressionen. Han overværede Hitler tale i et Tyskland
på vej mod katastrofen og lyttede til Churchill i det britiske parlament. Årtier før andre erhvervsfolk rejste han til udviklingslande som Indien og Kina, hvor han blev rådgiver for de politiske ledere.
Med inspiration fra sin mentor, Niels Bohr, var Haldor Topsøe altid optaget af, hvad forskning kan bringe af fremskridt, ikke blot for sin egen virksomhed, men for verden.
Bogen portrætterer et unikt menneske med et enestående engagement og udsyn.
Lydbogen er indlæst af Peter Carstens.
Hør og se Thomas Larsen fortælle om Haldor Topsøe i Aftenshowet: Fra 12.36: http://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-252#!/
Hør og se Thomas Larsen fortælle om Haldor Topsøe i DR2 Morgen: http://www.dr.dk/tv/se/dr2-morgen/dr2-morgen-med-niels-krause-kjaer-og-anja-bo-51#!/