Jeg har også levet! lydbog
Brevvekslingen JEG HAR OGSÅ LEVET! mellem Astrid Lindgren og den tyske kvinde Louise Hartung, som boede i Berlin, blev en mangeårig samtale om kunst, privatliv, litteratur, hverdag, venskabets kunst, arbejdsliv, drømme, nytten af kultur og Europas situation i årene efter 2. verdenskrig. De to veninder udvekslede over 600 breve i årene 1953-65, hvor Louise Hartung døde. Jette Glargaard og Jens Andersen er dykket ned i dette enorme brevkorpus, og det er der kommet den levende og velskrevne brev-erindringsbog JEG HAR OGSÅ LEVET! ud af. At læse med i de to kvinders breve er som at sidde ved et cafébord i efterkrigstidens Europa og lytte til samtalen ved nabobordet: en livlig, nysgerrig og intellektuel samtale mellem to jævnbyrdige kvinder.
Brevene giver et uddybende billede af den intellektuelle og politiske Astrid Lindgren, hvilket er en mindre kendt side af den verdensberømte svenske forfatterinde. Samtidig giver brevene et indblik i de to kvinders dybe venskab, som bestod trods geografisk afstand - og trods Louises ubesvarede forelskelse i Astrid.