Arthur Shawcross del 1: Den traumatiserende barndom (Mennesket bag monsteret #1) lydbog
D. 6. juni 1945 bliver Arthur John Shawcross født i Kittery, Maine i USA. Mange år senere slog Shawcross mange mennesker, især kvinder, ihjel og blev seriemorder. Men var der allerede tegn på mistrivsel i hans unge år? Det er det som dette første afsnit af 'Mennesket bag monsteret' handler om, når vært Florence McLean undersøger Shawcross barn- og ungdom for at finde kilden til, at han udviklede sig så skævt som han gjorde. Med i studiet for at fortælle om hvordan man skal imødekomme børn og unge der mistrives, og hvordan man kan forsøge at stoppe en farlig udvikling, er Morten Jarmer, psykolog og leder ved Børnehus Hovedstaden.
Vært: Florence McLean
Gæst: Morten Jarmer
Manus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk Carstensen
I rollen som Arthur Shawcross: Peter Zhelder
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Mennesket bag monsteret
Hvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.
I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.
Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.