De falske ofre (Forbrydelse og Straf #21) lydbog
"Justice for Ellie"! Sådan lød det klare budskab fra oprørte borgere efter unge Ellie Williams delte sin historie på Twitter. En historie om hvordan hun var blevet holdt som sexslave af pakistanske og indiske mænd, udsat for vold og solgt til sex på auktion under en tur til Amsterdam. Sammen med historien havde Ellie vedlagt et billede, hvor man kunne se de voldsomme skader, hun var blevet udsat for. Der var blot et problem. Historien var pure opspind.
I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' kigger værterne Lone Theils og Janne Aagaard nærmere på to sager, hvor det formodede offer lyver om en kriminel handling, de er blevet udsat for, og hvilke konsekvenser det kan have for vores samfund og retsvæsen.
Værter: Lone Theils og Janne Aagaard
Klipper: Ida Frisk Carstensen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Husk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.com
Forbrydelse og Straf
Har du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig det
program, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.
Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.
Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.