Koranen (Brændende Bøger #39) lydbog
Hvorfor er Koranen Islams helligste bog? Hvornår og hvordan blev den til? Hvem taler til hvem i bogen, og hvad handler Koranen i det hele taget om? Må man oversætte den, hvilke vers er de vigtigste, og hvilken betydning har den i muslimernes daglige liv?
I anledningen af diskussionerne om Koranen skal kunne brændes eller ej - der har tvunget "Brændende Bøger" til at tænke meget bogstaveligt - går det op for mig, at jeg næsten ingenting ved om Koranen.
Lyt derfor med, når vi sammen med assisterende imam, Ahmet Talat, taler om den bog som nogle vil brænde, andre beskytte, men hvis ord i sig selv udgør en guddommelig oplevelse for 1,5 millarder mennesker.
Brændende Bøger
Litteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når oprørske gæster læser og taler om de Brændende Bøger.
Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.