Jordens folk lydbog
Der er gået omkring 8.000 år siden den unge jæger og shaman Ulvedrømmer ledte sit folk gennem isen og åbnede det nordamerikanske kontinent for de første mennesker, som det blev fortalt i Ulvens folk.
Siden har folkene spredt sig ud over det kæmpemæssige land, bl.a. til de store sletter grænsende op til bjergkæden Rocky Mountains, hvor handlingen i efterfølgeren Ildens folk udspillede sig, og hvor også handlingen i det nye bind i serien, Jordens folk, foregår.
Hovedpersonen i Jordens folk er pigen Hvid Aske, der allerede som ung møder Ulvedrømmer og af ham får at vide, at hun selv vil blive drømmer og få en vigtig rolle at spille i fremtiden.
Men landet er i oprør. Ulvens Folk i øst trænger sig ind på Hvid Askes egen stamme, Solens Folk, og på de fredelige plantespisere, Jordens Folk, der bor sydpå og lever i grubehuse af ler.
Krøblingen Stille Vand fra Jordens Folk redder Hvid Aske fra at drukne, og de to slår sig sammen i forsøget på at stjæle den magiske ulvepakke fra Ulvens Folk, sådan som Ulvedrømmer har fortalt dem de skal gøre.
Samtidig efterstræbes Hvid Aske af den onde drømmer Modige Mand, der voldtog hende som unge, og som nu sammen med sine krigere er ude på at erobre Jordens Folks område.
Konfrontationen mellem Hvid Aske og hendes onde ånd er uundgåelig, og hun er nødt til at overvinde ham i en åndelig kamp, hvis det skal lykkes hende at bevare og vedligeholde Den Første Mands drøm.