
Retten til liv - Maria af Svaneberg 15 (Maria af Svaneberg #15) lydbog
Maria har født Philips barn, og da hun vågner efter den dramatiske fødsel, står han hos hende med deres lille søn i armene. Da Ernst ser den lille families glæde, bryder han sammen og lover, at han nok skal give slip på Maria, så snart han har fået savværket på benene igen.
Som ugerne går, begynder Maria at frygte, at Ernst har en skjult dagsorden. Han vil påstå, at barnet er hans, så Maria er nødt til at blive hos ham, og så rygterne om hans homoseksualitet endeligt kan manes i jorden. Spørgsmålet er bare, om folk vil tro på, at den lille dreng, faktisk er Ernsts søn, og om Philip vil finde sig i det.
”Retten til liv” er 15. del af Elisabeth Hammers spændende og romantiske serie om godsejerdatteren Maria af Svaneberg og hendes liv i Norge i starten af 1800-tallet.
Elisabeth Hammer (f. 1970) er en norsk forfatter, der har skrevet en lang række populære historiske kærlighedsromaner. Hun står blandt andet bag serien om godsejerdatteren Maria af Svaneberg.