
Skolen - Genklang 9 (Genklang #9) lydbog
Ella har brugt månedsvis på skolen i Waldburg på at konversere på tysk med prinsesser og adelsfrøkner. Hun ved, at hun burde være taknemmelig, men Ella føler sig ensom og keder sig. Kan hun virkelig holde ud at være på skolen i et helt år? En dag begynder en dansk elev på skolen. Ella genkender hende som en bekendt af von Tillisch-familien. Ved den danske pige, hvem hun er? Ella er pludselig i tvivl om hun kan blive på skolen eller om hun må flygte...
”Skolen” er niende del af den spændende og romantiske serie ”Genklang”, der foregår i Norges hovedstad, Kristiania, i starten af 1900-tallet.
Nora Dåsnes (f. 1995) og Hannah Mileman (f. 1995) er to norske forfattere, der har skrevet et væld af bøger sammen. De har både skrevet bøger til børn og voksne. De er særligt kendte for den spændende og romantiske serie ”Genklang”, der foregår i Norge i starten af 1900-tallet.