Kærlighedens spøgelser Bind 2 (lydbog) af Stig Dalager
BookClub ready
Stig Dalager (forfatter), Flemming Enevold (indlæser)

Kærlighedens spøgelser Bind 2 (Kærlighedens spøgelser #2) lydbog

115,86 DKK (ekskl. moms 92,69 DKK)
Med det andet bind af roman-trilogien Kærlighedens spøgelser fortsætter Stig Dalager sit eksistentielle portræt af den verdensberømte, tysk-jødiske forfatter Franz Kafka; nu i lyset af tre vigtige år i hans voksenliv fra 1911 til 1914 samt et signalement af hans originale ’gennembrudsværker’ som romanen Amerika og ikke mindst fortællingerne Dommen og Forvandlingen. Udgangspunktet er den brydnin...
Lydbog 115,86 DKK
Forfattere Stig Dalager (forfatter), Flemming Enevold (indlæser)
Forlag SAGA Egmont
Udgivet 2 september 2025
Længde 13:02
Genrer Historical fiction
Nummer i serie 2
Sprog Danish
Format mp3
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788727278957

Med det andet bind af roman-trilogien Kærlighedens spøgelser fortsætter Stig Dalager sit eksistentielle portræt af den verdensberømte, tysk-jødiske forfatter Franz Kafka; nu i lyset af tre vigtige år i hans voksenliv fra 1911 til 1914 samt et signalement af hans originale ’gennembrudsværker’ som romanen Amerika og ikke mindst fortællingerne Dommen og Forvandlingen. Udgangspunktet er den brydningsfyldte tidsatmosfære i hans hjemby Prag og i Europa med voksende og truende nationalistiske spændinger frem mod udbruddet af Første Verdenskrig og opløsningen af både det østrig-ungarske og tyske kejserdømme.

Som i det første bind sker det i en udveksling med glimt fra den på mange måder lykkeligste tid i hans liv, hvor han i 1923-1924 som 40-årig og tuberkuloseramt i det kriseprægede Berlin med begyndende gadekampe mellem kommunister og nazister i et kærlighedsforhold med Dora Diamant og under spartanske betingelser udlever sin drøm om et liv som fritskabende.

Med dens skildring af op- og nedturene i Kafkas både personlige og skabende liv har dette andet bind af Kærlighedens spøgelser ikke mindst fokus på det svingende og mangefacetterede kærlighedsforhold mellem Kafka og den foretagsomme jødiske forretningskvinde Felice Bauer fra Berlin – en relation, der ligesom Kafkas egne familieforhold i Prag udfordrer ham til det yderste i forhold til de forskellige mulige roller i hans liv som elsker, ægtemand, far, voksen søn og kunstner. Over for især hans kærlighedsdrømme står angsten for ikke at kunne leve op til både Felices forventninger og hans egen følelse af at være på vej til at skabe noget ’stort’.

Stig Dalager, f. 1952, har skrevet mere end 65 værker inden for alle litterære genrer, fortrinsvis romaner og skuespil. Hans romaner og skuespil er udgivet og/eller spillet i nu 41 lande, og hans roman om H.C. Andersen, Rejse i blåt, blev i 2008 nomineret til den fornemme britiske Impac Prize. I 2005 modtog Dalager den livsvarige hædersydelse fra Kunstfonden.