Lovebombing, lystubalancer og larm i soveværelset med Louise Kjølsen, Kristine Tiedt og Rosa Lund (SEXPANELET #7) lydbog
En lytter er pissed, fordi hendes date har fortalt en fælles ven, at han synes, hun larmer for meget under sex. Nu er hun blevet usikker og spørger Sexpanelet, om lydniveauet er noget, hun bør være opmærksom på fremover?
En anden lytter er trist og beder om råd til, hvordan hun undgår at rippe op i sorgen over tabet af sin far, som spøger, hver gang en afvisning kommer inden for rækkevidde. Og så hører vi fra en lytter, som gerne vil vide, hvordan man kan skabe mere lyst, når skridtene op til sex ikke siger én så meget?
Lyt med, når Sexpanelet åbner op for ugens brevkasse og deler ud af gode råd om bl.a. røde flag og RuPaul’s famøse catchphrase, som Rosa foreslår, at vi pensionerer én gang for alle.
Ugens sexpanel: Louise Kjølsen, Kristine Tiedt og Rosa Lund
Redaktør: Ditte Skrumsager Hansen
Idé, klip og tilrettelæggelse: Emma Libner
Musik: Fewtile - Heat
Coverbillede: Malene Nelting
Grafik: Helga Askehave
SEXPANELET
Hvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!
I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.
Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!
Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.
Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.