
Sallys far kan alle bogstaverne (Sallys far) lydbog
Sallys far rimer rimelig meget i denne ABC
om gør-det-selv, karate og heavy – alt kan ske!
Der er noget, om dengang far var dreng,
hvor vinteren var kold og streng.
Om middagslur, sport og koteletter i fad,
sådan noget, der gør en far rigtig glad.
Om aber, mandeinfluenza og en frituregryde,
rimene får virkelig lov til at flyde.
Faktisk kan du både grine og blive klog,
hvis bare du læser denne bog.
Sallys far
”Sallys far kan alle bogstaverne” er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.
Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen ”Dengang Sallys far var dreng”. Siden har bøgerne om Sallys far været en stor succes.
Thorbjørn Christoffersen er autodidakt 3D-animator og illustrator. Han har været med til at lave film som blandt andet ”Terkel i knibe” og ”Rejsen til Saturn”, og sammen med Thomas Brunstrøm står han bag bøgerne om Sallys far.