Jens E. Christensen om orglet og organisten - fortalt til Knud Lindholm Lau e-bog
88,13 DKK
(inkl. moms 110,16 DKK)
Én af tidens fineste orgelspillere - som han kaldes af Lex.dk - fortæller til Knud Lindolm Lau om arbejdet som organist og orglet som instrument i en talende ebog. Det gør han så klart og konkret, at det har interesse for alle med interesse for musik. kollegaen, koncergæsten, kirkegængeren, kollegaen og den musikstuderen på alle niveauer, fra gymnasiet til konservatoriet. Og den fortællerende "...
E-bog
88,13 DKK
Undertitel
Et musikalsk testamente
Forlag
detvived.dk
Udgivet
24 september 2024
Længde
20 sider
Genrer
Music
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788799181889
Én af tidens fineste orgelspillere - som han kaldes af Lex.dk - fortæller til Knud Lindolm Lau om arbejdet som organist og orglet som instrument i en talende ebog. Det gør han så klart og konkret, at det har interesse for alle med interesse for musik. kollegaen, koncergæsten, kirkegængeren, kollegaen og den musikstuderen på alle niveauer, fra gymnasiet til konservatoriet. Og den fortællerende "fineste orgelspiller" Jens E. Christensen har med sin næsten 50 år som organist noget at have sin fortælling i.
Den talende bogs ti kapitler kommer handler sammenlagt om alt fra orgelspillets teknik til musikpædagogik og musikkens betydning for den enkelte og samfundet:
Kapitel 1 At indstudere et stykke - I deltaljeg gennemgås indstudering af Bachs Wachet auf. Kollegaen kommenterer valget af orgelregistre og til sidst høres resultatet ved koncerten.
Kapitel 2 Jens E viser orglet frem - Rummet er med sin klang nærmest en del af orglet, og her begynder vandringen rundt i det tre etager store Elefantorgel i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Nattergalen vandes, registrene demonstreres og orglets grundlæggende måde at fungere på gennemgås.
Kapitel 3 Hvad hører organisten i sin hule? - En såkaldt binaural optagelse påviser, at organisten hører noget helt andet på sin plads ved spillebordet end koncertgæsten og kirkegængeren hører det ude i rummet, og det stiller store krav til organistens akustiske indlevelse. Ved en binaural optagelse placeres mikronerne inde i ørerne, så der opnås et meget realistisk indtryk af det personen hører.
Kapitel 4 Salmespil - At spille til salmer er en svær disciplin, for hvor højt skal melodien ligge? Hvor hurtigt skal der spilles? Hvad skal forspillet vise og hvad er organistens rolle?
Kapitel 5 Orgelbygger om vedligeholdelse - Orgelbygger Brian Hansen fortæller, hvordan han tilser og stemmer orglet, i sommerperioden en gang om ugen.
Kapitel 6 Fuga - Fuge betyder "flugt", men hvordan spilles det, så det kan høres? Bachs berømte Toccata og Fuga i d-mol er eksemplet og til sidst høres værket i sin helhed.
Kapitel 7 Koncertens dramaturgi - Koncerten skal opbygges med en bevidst udvikling fra begyndelse til slutning. Ved øveorglet gennemgås tankerne i programlægningen bag den koncert, der skal spilles få uger efter, 75-årskoncerten..
Kapitel 8 75-årskoncert 2021 - Optagelse af hele den berømmede og vellykkede koncert, hvor organisten stemningsfuldt blev hyldet for sin indsats genne. 32 år ved Vor Frelsers Kirke. Programmet gik helt fra tidlig iberisk musik til uropførelser, skrevet direkte til Jens E: Sebastian Aguilera de Heredia, Tiento de Batalham | Sven Erik Werner (født 1937) “Diptyque” i to satser | Per Nørgård (født 1932) Toccata | Johann Sebastian Bach (1685-1750) Schübler-Choräle BWV 645-50 1. Wachet auf, uns ruft die Stimme: melodi i tenoren , 2. Wo soll ich fliehen hin: melodi i pedalet. 3. Wer nur den lieben Gott lässt walten: melodi i pedalet, 4. Meine Seele erhebet den Herren: melodi i sopranen, 5. Ach bleib bei uns, Herr Jesu Christ: melodi i sopranen, 6. Kommst du nun, Jesu, vom Himmel herunter: melodi i pedalet | Robert Schumann (1810-56): Kanonisk Etude i A-dur | Niels W. Gade (1817-90) Festligt Præludium over “Lover den Herre”:
Kapitel 9 Lærerne og inspiration - Jens E. Christensen er taknemmelig for de udviklingsmuligheder og lærere, han har haft. Gennem sin fortælling får han illustreret hvad der gør en lærer god - men også, at det kræver noget at være en god elev!
Kapitel 10 Glemt og overset - Ved nærmere eftertanke opstod en række uddybende spørgsmål hos intervieweren: Man skal øve sig, ja, men hvorledes gør man - svaret er meget overraskende. Hvd stiller man op med nervøsitet? Og hvordan kan vi begribe, at nazisterne om dagen slog mennesker ihjel og om aftenen slappede af til Mozart og Wagner? Er musikken medskyldig?
Ebogen er opbygget med korte tekst, portrætter og links til de enkelte lydkapitler - en talende bog.
Fra interviewerens forord: "Med til min motivation hører, at jeg som koncertgænger læste om Jens E, der ikke bare opførte Bachs store værk Die Kunst der Fuge, men forberedte opførelsen over fire år og med tre delkoncerter. En sådan grundighed fascinerede mig, og jeg tænkte for nogle år siden, at der her lå erfaringer og tilgange, der ville være alment interessante. Og jeg er ikke blevet skuffet og håber, at lytteren kan lytte med et udbytte svarende til det, jeg selv fik af de mange timers samtale."
---
Jens E. Christensen dimitterede fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 1975 med professor Grethe Krogh som hovedlærer og blev i 1989 organist ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. En stilling han bestred indtil 2021 – samme år, som han gav sin berømmede 75-årskoncert, der kan høres i kapitel 8.
Den daglige plads ved spillebordet på Elegantorglet udgjorde fundamentet for turneer over hele verden med koncerter ved fx Notre-Dame i Paris og ved Philharmonien i Skt. Petersborg, udgivelse af 25 CD’er og uropførelse af 80 værker, mange skrevet direkte til ham. Han er blevet tildelt Musikanmelderringens Kunstnerpris og Komponistforeningens Musikerpris.
Knud Lindholm Lau er talelærer, forfatter og forlægger med egen virksomhed tekst og tale aps. Har udgivet Victor Klemperers LTI - Det tredje Riges sprog på dansk og sin egen opfølgende analyse af den danske udlændingedebat i bogen Bare fordi at. I 1996 udgav han tre CD’er med den ukrainske mesterpianist Sergei Terentive. Uddannet cand.phil. fra Institut for Statskundskab og ved Danmarks Radios Medieretoriske uddannelse 1987-89. Programmedarbejder ved P1 1982-1993. For sin undervisning og udgivelsesvirksomhed er han blevet tildelt Danske Advokaters Uddannelsespris, Sportgoodsfondens hæderspris, Scharnbergprisen og Henrik Sten Møllers mindepris.