
Blot et liv e-bog
86,60 DKK
(inkl. moms 108,25 DKK)
Ernst C. K. Gelardi voksede op på børnehjemmet "Bakkehuset Lunderskov" i Sønderjylland.
Som voksen slog han sig ned i Frederikssund, hvor han var vægter i mange år, før han blev ansat som kirketjener ved Islebjerg Kirke, hvorfra han gik på pension efter 27 års tro tjeneste.
Ernst Gelardi fik aldrig et godt forhold til sine forældre, som han følte svigtede ham, da de overlod ham til et børnehj...
E-bog
86,60 DKK
Forlag
Forlaget Mine Erindringer
Udgivet
24 oktober 2011
Længde
156 sider
Genrer
Memoirs
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788791748165
Ernst C. K. Gelardi voksede op på børnehjemmet "Bakkehuset Lunderskov" i Sønderjylland.
Som voksen slog han sig ned i Frederikssund, hvor han var vægter i mange år, før han blev ansat som kirketjener ved Islebjerg Kirke, hvorfra han gik på pension efter 27 års tro tjeneste.
Ernst Gelardi fik aldrig et godt forhold til sine forældre, som han følte svigtede ham, da de overlod ham til et børnehjem. Som voksen fik han kontakt til sin mor, som flyttede ind hos Ernst og hans to drenge, som han var blevet alene med efter en skilsmisse, men hun blev aldrig den farmor, som børnene savnede, og Ernst følte aldrig, at hun var hans mor.
Ernst dannede senere "Budstikkens Venner" - et socialt mødested i Frederikssund, som stadig eksisterer, hvor han trofast måned efter måned arrangerer foredrag og rejser, godt støttet af sine sønner og Lis, som gav ham sin kærlighed i hans livs efterår.
I forordet skriver præst ved Islebjerg Kirke Inger-Lise Pedersen:
Det siges, at erindringer kun har interesse, hvis de er hensynsløst ærlige. Hensynsløst ærlige er disse erindringer af min tidligere kollega ved Islebjerg Kirke, Ernst Gelardi, og derfor har de interesse for enhver, som vil vide noget om, hvordan vi mennesker formes og dannes af vore omgivelser og sociale status, men først og sidst formes af de mennesker, som vi kommer i berøring med gennem opvæksten.
To ting vil jeg gerne fremhæve ved disse erindringer. To ting, som ikke siges direkte på grund af forfatterens ydmyge væsen. Men læs også "mellem linjerne" og I vil ane en dybt forankret kristen tro, som har affødt en aldrig svigtende omsorg for de små og svage i samfundet, og jeg ved, at der "mellem linjerne" i disse erindringer også gemmer sig ufatteligt mange sande venskaber.
Jeg er så heldig, at jeg i snart mange år har fået lov til at regne forfatteren blandt mine sande venner. Det er årsagen til, at jeg har haft stor fornøjelse af at læse disse erindringer. Udover den umiddelbare fornøjelse, har læsningen også bevirket stor respekt og forståelse. Jeg ønsker oprigtigt samme virkning hos enhver læser: Fornøjelse, respekt og forståelse.