Konkordans over digte af Johannes Ewald e-bog
”I de to hundrede år der er gået siden Johannes Ewald levede, har vores virkelighed undergået kolossale forandringer. Vi står i dag i et andet forhold til omverden end menneskene på Ewalds tid, og det sprog vi beskriver vores omverden med er heller ikke det samme. En lang række begreber har ændret indhold i løbet af de to århundreder, en lang række ord har ændret betydning.”
Johannes Ewald var en af sin tids største digtere, og selvom hans digte knytter sig til hans egen tid, så er der megen rigdom at hente i dem også i moderne tid. Kulturforsker Marianne Horsdal bringer i sin bog ”Konkordans over digte af Johannes Ewald” digtene med ind i det tyvende århundrede ved en moderne litteraturhistorisk analyse. Hun fortæller om datamaskinens funktion i en litteraturvidenskabelig sammenhæng, og hvordan den kan give de gamle digte en moderne betydning.
Bogen udkom første gang i 1976.
Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.