BookClub ready
Emirens Dromedar e-bog
99,50 DKK
(inkl. moms 124,38 DKK)
Arild Smith er en stilfærdig og samvittighedsfuld dansk ingeniør, der efter borgerkrigens afslutning tager til Libanon for at deltage i genopbygningen af Beirut.
Her indleder han hovedkulds et forhold til den libanesiske overklassepige Aimée, som dog lider et alvorligt knæk, da Arild i protest mod hendes advarsler tager til Baalbek som turist. Andre er der også, men med et noget andet formål en...
E-bog
99,50 DKK
Kan læses i vores apps til iPhone/iPad og Android.
Kan læses i appen
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
8 juni 2013
Længde
240 sider
Genrer
Fiction: general and literary
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788793025622
Arild Smith er en stilfærdig og samvittighedsfuld dansk ingeniør, der efter borgerkrigens afslutning tager til Libanon for at deltage i genopbygningen af Beirut.
Her indleder han hovedkulds et forhold til den libanesiske overklassepige Aimée, som dog lider et alvorligt knæk, da Arild i protest mod hendes advarsler tager til Baalbek som turist. Andre er der også, men med et noget andet formål end sightseeing. Da en dromedardriver dukker op, fristes Arild til en ridetur på det imponerende dyr, lidet anende at han derved spolerer en lyssky handel med narkotika og af den grund ender som midtpunkt i et blodigt opgør. Levende, men rædselsslagen, trues han til at optræde som narkokurer, hvilket gør ham til jaget vildt.
Med hjælp fra Aimée, en kvindelig, svensk arkæolog og en statsløst palæstinenser kommer han på en dramatisk flugt ud af Libanon.
Men selv efter at være kommet hjem til Danmark er Arild ikke i sikkerhed.
Uddrag af bogen:
Arild havde ikke flere ord. Han lod sig glide ned af sadlen, satte sig i gruset og støttede Al Fazaas store hoved, strøg hende over pjuskehåret og lod uden blusel sine tårer få frit løb. Dromedaren så på ham med sit brune blik bag de tætte vipper, så bristede dens øjne, og med et dybt suk strakte Al Fazaa sin lange yndefulde hals hen ad jorden og døde.
Arild mærkede, at han rejste sig, langsomt, han mærkede, at hans muskler spændtes i ryg og arme. Men han var en fremmed for sig selv, så sig selv udefra, hvordan han med stive cowboyskridt, optrukne skuldre, bøj-ede albuer, knyttede hænder, sænket hoved og rødsprængte øjne truende bevægede sig hen mod den ternede, solbebrillede dromedarmorder, som overrasket trak sig baglæns fra den hvidglødende dansker, der pludselig optrådte, som om han havde fået kæmpekræfter.
– Kom an, hvis du tør, din forbandede køter, hvæsede Arild ud mellem tænderne.
Om forfatteren:
Helle Oldenburg er cand.phil. i dansk, som hun har undervist i freelance. Efter at have været udstationeret flere steder rundt om i verden, bl.a. nogle år i Mellemøsten, bor hun og hendes mand nu i Nordsjælland.