 
      BookClub ready
        
      Hvis du lytter til konkylier, kan du stadig høre Jesper Olsen score e-bog
        
        
        111,44 DKK
        
        (inkl. moms 139,30 DKK)
        
        
        
        
      
      
      
      Jeg har livet igennem været optaget af fodbold! Fodbold har tilført mig store oplevelser, og bogen her er et ønske om at give igen. Om at betale tilbage. Jeg har haft et behov for sætte ord på begejstringen, for fodbold er en interesse, der har fyldt, og jeg har først nu fået øjnene op for, at det har været en identitetsskabende og definerende passion. En inderlig fascination, der har formet mi...
        
        
      
            E-bog
            111,44 DKK
          
          
          
            Lydbog
            88,13 DKK
          
          
        
        
          
            Kan læses i vores apps til iPhone/iPad og Android.
          
          
        
        
        
          Kan læses i appen
        
        
      
    
    Forlag
    Forlaget Mellemgaard
  
  
  
    Udgivet
    4 februar 2019
    
  
  
  
  
    Længde
    139 sider
  
  
  
    Genrer
    
      Fiction: general and literary
    
  
  
  
  
    Sprog
    Danish
  
  
    Format
    epub
  
  
    Beskyttelse
    Vandmærket
  
  
    ISBN
    9788772182797
  
Jeg har livet igennem været optaget af fodbold! Fodbold har tilført mig store oplevelser, og bogen her er et ønske om at give igen. Om at betale tilbage. Jeg har haft et behov for sætte ord på begejstringen, for fodbold er en interesse, der har fyldt, og jeg har først nu fået øjnene op for, at det har været en identitetsskabende og definerende passion. En inderlig fascination, der har formet min egen vilje. Fodbold har en psykisk resonans, der tænder en personlig kampgejst og modstandskraft. I en verden af dialog, forståelse og forventninger til kompromisser og eftergivenhed er fodbold en nødvendighed. Den spejler et fundamentalt behov for at overvinde en modstander. Fodbold appelerer til konkurrenceinstinktet, og triumferne på banen forløser dybt de drifter og håb om sejre, der er i os alle. 
 
Uddrag af bogen
Det er sparket, der er tændsatsen. En urkraft. Sparket er destruktivt. Fjendtligt. Sparket er et våben. Demonstranter ledet af Lech Wałęsa i Warszawas gader blev sparket ihjel af politi og Sovjetstyrede militser i 1980. Autonome sparkede på ruderne, da de hærgede Nørrebrogade i 1995. Fra fosteret sparker en fod. Den første indikation. Et menneske er i udvikling. Sparket. Det er fodboldens drive og hele eksistensberettigelse. Det gennemførte spark. Det selvforsvarende. Det spark. der sejler i luften og lander for fødderne af den rigtige. Det spark, der tæmmes fra brystkassen. Det skud, det projektil der går i mål. Bolden er en sædcelle. Sparket føler ikke. Det aktiverer. Det stiller ikke spørgsmål. Det teoretiserer ikke. Det er handling. Sparket skriver ikke digte. Det savner ikke. Sparket har ikke mistet sin kvinde. Spillet starter fra det samme centrum. Bolden er placeret i en cirkel. Fra sole starter kampen.
 
Om forfatteren
Thomas Wivel kender vi fra standupkomikken, som han medvirkede til at lancere i Danmark. Men hans palet er i de seneste mange år udvidet til også at omfatte mangfoldige bogudgivelser. Thomas skriver om alt det, der optager ham. Han udtaler selv, at det kan være optegnelser fra private sfærer, og at det kan være forsøg på at nedfælde de indtryk og oplevelser, der så hastigt passerer os.  Der er sager, der er så vigtige, at de må beskrives. At de må registreres og dokumenteres. At være forfatter er en måde at skrive sig ind i verden på. Det har Thomas gjort flittigt i mange år nu sideløbende med et pulserende liv som foredragsholder, debattør, underviser og komiker.
       Dansk
                Dansk
             
            