En advarsel til de nysgerrige - og andre spøgelseshistorier (e-bog) af Montague Rhodes James
Montague Rhodes James (forfatter)

En advarsel til de nysgerrige (M. R. James' spøgelshistorier #4) e-bog

39,46 DKK (inkl. moms 49,32 DKK)
Endnu en samling af spøgelseshistorier fra mesteren M. R. James' hånd: Indhold: Det hjemsøgte dukkehus: En samler køber et stort dukkehus fra en antikvitetshandler, der er mere end glad for at komme af med det. Køberen stiller huset op i sit soveværelse, og om natten sker der sære ting: dukkehuset får liv. Den ualmindelige bønnebog: Hr. Davidson er historiker og tilbringer i anledning af...
E-bog 39,46 DKK
Undertitel og andre spøgelseshistorier
Forfattere Montague Rhodes James (forfatter), Kim N. Jensen (oversætter)
Udgivet 3 oktober 2020
Længde 120 sider
Genrer Classic fiction: general and literary
Nummer i serie 4
Sprog Danish
Format epub
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788779797055

Endnu en samling af spøgelseshistorier fra mesteren M. R. James' hånd:

Indhold:

  • Det hjemsøgte dukkehus: En samler køber et stort dukkehus fra en antikvitetshandler, der er mere end glad for at komme af med det. Køberen stiller huset op i sit soveværelse, og om natten sker der sære ting: dukkehuset får liv.
  • Den ualmindelige bønnebog: Hr. Davidson er historiker og tilbringer i anledning af sin forskning et par dage "på landet". Her bliver han interesseret i et gammelt herregårdskapel, hvor han finder nogle eksemplarer af en særlig udgave af den anglikanske kirkes "Almindelig Bønnebog" – dels er den trykt i Cromwells regeringstid, hvor den var forbudt, dels har den det med altid at være åben på en bestemt side, uanset hvor mange gange den bliver lukket og tildækket.
  • En nabos grænsepæl: Under arbejdet med at katalogisere en bogsamling falder fortælleren over et mystisk vers, og da han siden tilfældigt kommer til det sted, verset handler om, hører han en forfærdelig lyd – et skrig "af den slags, som får én til at spekulere på, om der er knækket et eller andet i éns hjerne".
  • Udsigt fra en bakketop: Mr. Fanshawe besøger en ven på dennes herregård et sted i det sydvestlige England. Efter en varm sommerdag tager de to venner en spadseretur til et udsigtspunkt i nærheden, hvor Fanshawe gennem sin kikkert får øje på et smukt tårn i nærheden og en nøgen bakke, hvor man tilsyneladende har opstillet en galge med en dukke ophængt. Problemet er bare, at det kloster, han kigger i retning af, er en ruin, og ikke har noget i retning af det tårn han ser, og bakken er dækket af træer og ikke har nogen galge.
  • En advarsel til de nysgerrige: En ung mand finder en af de gamle angelsaksiske kongers kroner, som han graver op og tager med sig. Men kronen er bevogtet, og vogteren finder sig ikke i, at man fjerner skatten.
  • En aftenunderholdning: I de gode gamle dage kunne bedstemødre fortælle børnebørnene nogle utrolig interessante historier, mens fader blundede foran kaminilden. Her er det en historie om, hvorfor børnene skal lade være at plukke bær langs en nærmere angivet sti … en temmelig voldsom historie, der indeholder genfærd, hængte mænd, mord og andre sære hændelser.

Montague Rhodes James - også kendt som M. R. James - var en engelsk forfatter af gysere og spøgelseshistorier. Han blev født i Kent i England i 1862, og voksede op i faderens præstegård i grevskabet Suffolk, som en del af hans senere fortællinger er henlagt til. Han blev uddannet på King's College i Cambridge, hvor han senere var leder af det ansete Fitzwilliam Museum ved Cambridge (1893-1908), han var "provost" ~ prorektor – ved King's College i Cambridge (1905-1918) og senere Eton College (1918-1936). Hans speciale var middelalderen, og han udførte en katalogisering af Cambridges enorme samling af middelaldermanuskripter, som stadig genoptrykkes og benyttes, oversatte de apokryfe skrifter i det ny testamente, bidrog til fundet af middelalderklosteret Bury St. Edmunds i Suffolk, og meget andet.

Og ind imellem fandt han på spøgelseshistorier. Hans 'ghost stories' var egentlig kun skrevet for morskabs skyld til oplæsning ved jule-komsammen'er i Cambridge og Eton, men han lod sig overtale til at lade dem trykke i forskellige blade og fik dem efterhånden udgivet i fire små samlinger. I dag er det netop disse historier, han huskes for uden for engelske akademikerkredse, og som har inspireret en mængde andre forfattere, fra H. P. Lovecraft til Stephen King. Han døde på Eton i 1936.