Englen med æselsørerne (Ejgil Sanders #1) e-bog
Ejgil er det eneste overlevende barn, da politiet omkring år 1900 rydder englemagersken "Søster Sylvia"s børneasyl på et overdrev på det yderste Nørrebro i København. Søster Sylvia har brændt alle protokoller, og ingen kender derfor Ejgils virkelige navn og herkomst. Han bliver imidlertid adopteret af politikammerets kontorchef Sanders, som bor sammen med sin ugifte søster på Sortedamsdosseringen, hvor han vokser op. Han er dygtig i skolen og stilfærdig, en rigtig engel - æselsørerne tildeles ham af en ondskabsfuld skolelærer.
Romanen følger Ejgils opvækst, først hos Sanders', siden hos den geskæftige advokatfrue Strobel og hendes lamme mand, hos den skuespillerinde, madam Strobel finder frem til må være hans rigtige moder, og endelig som yngling hos den noget ældre fraskilte Ulla Faber, hvor han tilbringer sin tid som en slags elsker, uden dog nogen sinde at fuldbyrde forholdet.