Heidi e-bog
Den forældreløse Heidi anbringes af sin tante Dete hos sin bedstefader, en gammel særling, der bor alene i sin hytte i de schweiziske alper. Trods hans særheder opstår der hurtigt et varmt forhold mellem den gamle mand og den lille pige, og da tanten nogle år senere henter Heidi for i stedet at anbringe hende som selskabspige for en invalid pige, Klara, hos familien Sesemann i Frankfurt, er det til stor sorg for dem begge.
Selv om Heidi kommer til at holde af sin plejesøster og de fleste andre i Sesemanns hus, kan hun ikke leve i Frankfurt, og sygner til sidst så meget hen, at hun snart må sendes tilbage til den friske og frie luft i de schweiziske alper. Hendes ophold hos Sesemanns og de venskaber, hun dér når at knytte, skal dog vise sig at få højst uventede og lykkelige følger for alle parter.
Denne udgave indeholder begge Johanna Spyris to oprindelige historier - Heidis lære- og vandreår og Heidi får brug for, hvad hun har lært - i Augusta Fengers klassiske danske oversættelse.