Panzer (Sabotagegruppe BB #2) e-bog

København, april 1945. Krigens blodigste måned i Danmark. Man forbereder sig på tiden efter krigen, og det er ikke alt, der tåler dagens lys. Der er mange spil i gang, og det har aldrig været lettere at skille sig af med besværlige brikker. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Panzer’ er andet bind i serien om sabotagegruppe BB, en kontant og rå krimi-noir-serie om en af Danmarks historiens mørkeste perioder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Steen Langstrups bøger er oversat til flere sprog, han er filmatiseret og radiodramatiseret. 'Panzer' udkom første gang på papir i 2006. ‘Mageløst fortalt ... fascinerende og eminent skruet sammen.’ Politiken. ‘Personskildringen är allra bäst. Steen Langstrup noterar - med sin exakta prosa - hur människor förändras til det sämra, degraderas til en annan sorts människa, hårdare och svartvit, en krigets omänskliga människa.’ Expressen, Sverige. ‘Steen Langstrups besættelsesthriller nr. 2 er til blodig overflod lige så skamløst hårdkogt og hæsblæsende som nr. 1 ... tilbage på sporet, det formfuldendt eksploderende jernbanespor.’ Weekendavisen. ‘Kan stadig skrive røven ud af bukserne på de fleste og sætte de mange glade amatører i spændingsgenren i det rette perspektiv.’ Ekstra Bladet. ‘Hvor STIKKER var god, så er PANZER rigtig god. Den er spændende, velfortalt, nuanceret, medrivende og troværdig i sin skildring af samtiden anno 1945.’ Sentura. ‘Ikke kun en rejse tilbage til krigens blodigste måned, men også en rejse ind i det mørke, der findes i os selv.’ Fyens Stiftstidende. Uddrag: G kaster et kort blik på John, før han skubber elevatordøren op og træder ud på gangen. De er begge i hotellets tjeneruniformer. Sorte bukser, skjorte og vest. Mellem sig skubber de en rullevogn med rent linned. Det ene hjul knirker. En telefon ringer et sted på et af værelserne. De kan høre dæmpede stemmer, en skrivemaskine. Gemt under det rene linned på vognen ligger Gs Walther PPK, Johns maskinpistol og en brandbombe bestående af to kilo termit. De er på Hotel Tusindfryd i den indre by, på tredje sal, hvor en gren af det hemmelige tyske statspoliti, Gestapo, har til huse. Herfra styres et net af stikkere over hele landet, herfra optrævledes Sabotagegruppe BB sidste efterår. Nu svarer Sabotagegruppe BB igen. Med kun to mand vil de udslette arkivet og samtidig fjerne lederen, en SS-obersturmbannführer Friedrich Zeizler, fra jordens overflade. De vil ramme Gestapos sabotagebekæmpelse, hvor det gør mest ondt. Og ramme dem lige så hårdt som englænderne gjorde, da de bombede Shellhuset for en lille måned siden. Hundrede mand ville ikke kunne udføre opgaven, men to kan. De er kommet ind på hotellet ved hjælp af en stjålet vaskeribil fra Bonnesens Vaskerier. Jens, lederen af Sabotagegruppe BB, har udtænkt planen. I dette øjeblik holder han de rigtige vaskerifolk op henne på Hotel Saxo, der var sidste stop før Hotel Tusindfryd på vaskeriets rute. John stopper rullevognen foran linneddepotet, mens G så afslappet som muligt går hen og lukker døren til depotet op. Han kaster et hurtigt blik ind i arkivet, der ligger dør om dør med linneddepotet. En mand med hentehår og briller er ved at gå nogle papirer igennem derinde. G synker en klump, mens han begynder at bære linned fra vognen ind i depotet. John sender ham et spørgende blik. G ryster kort på hovedet. De må vente til manden forlader arkivet af sig selv. De kan ikke nakke ham her og nu og risikere at tiltrække opmærksomhed. Det vil ødelægge det hele. John skærer ansigt og giver sig til at flytte lidt rundt på sengetøjet i linnedrummet. Det er begrænset, hvor meget de kan tage fra rullevognen uden at afsløre våbnene eller bomben. Det føles uvirkeligt. Benene dirrer en smule under G, og sveden driver ned af hans ryg. Inde i arkivet nynner manden stille ‘Wie einst da-da da-da’. Der er ikke mange mennesker på hotellets tredje sal her sent om eftermiddagen. Mange er ude på opgave, og en større operation i Odense er netop sat i værk med folk her fra. Hvor Jens vidste disse ting fra, ved G ikke, men han kender Jens godt nok til at vide, at hvis Jens siger, det er sådan, så er det sådan. Og ganske rigtigt. Her virker næsten øde. Det er bare typisk, at der lige skulle være en mand i arkivet nu. Det ville have gjort det hele lettere, hvis det så i det mindste havde været Zeizler selv. Så kunne de have aktiveret bomben, skudt svinet, og være løbet ned af bagtrappen til vaskeriets bil. Men Zeizler har klap for øjet, det har manden med hentehåret og brillerne ikke. Zeizlers kontor ligger et stykke nede af gangen. I værelse 311. Der skulle han være nu. G tager et lagen fra en hylde, slår det ud og giver sig til at lægge det sammen igen. Der kommer ikke stuepiger på hotellets tredje sal, har Jens fortalt. Kun mandlige tjenere. Et par uheldige episoder sidste sommer satte en stopper for det. Danske piger kan være vanskelige at modstå, danske piger snakker meget. Endelig forlader manden med hentehåret arkivet. Han har en brun mappe med nogle papirer under armen, vinker med fingrene på den anden hånd og siger noget, G synes lyder som: “Tjøs, tjøs!” Og blinker glad til ham. Måske kan mandlige tjenere være lige så vanskelige at modstå, tænker G og venter nogle lange sekunder, til han er sikker på, at manden ikke kommer tilbage. “Så er det nu,” siger han dæmpet, tager en engelsk blyanttænder op af vestens lomme, graver bomben fri og stikker tænderen ned i den. Nu har de cirka ti minutter til at finde Zeizlers kontor og gøre ham kold. John skubber rullevognen med brandbomben ind i arkivet, rækker G sin PPK, mens han selv slår sikringen på maskinpistolen fra. Hurtigt ned ad gangen. Et øje på værelsenumrene. 307, 309, 311. G standser op, lægger en hånd på dørhåndtaget, møder Johns blik. John snapper efter vejret. Elektrisk. G ser til begge sider ned ad gangen. Stadig fri bane. Lukker døren op, ser en mand med klap for øjet sidde bag et stort skrivebord, Zeizler! G træder til side, så John kan komme til med maskinpistolen. John tøver. “Så skyd da for satan!” råber G. Han vidste det, han vidste det. Diskuterede det med Jens flere gange. John er for ny til den opgave. “Skyd!”