Stikker (Sabotagegruppe BB #1) e-bog

København, efteråret 1944. Anden Verdenskrig hærger Europa. Danmark er besat af tyske tropper. Politiet er sendt i koncentrationslejr. Lovløsheden hærger. Der er mangel på alt og hurtige penge at tjene. Der er en stikker i sabotagegruppe BB. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Stikker’ er en kontant og rå krimi-noir om en af Danmarks historiens mørkeste perioder. ‘Stikker’ blev nomineret til Glasnøglen for Årets bedste Nordiske kriminalroman i 2003 og udvalgt til Berlingskes Strand Kanon i 2004. Steen Langstrups bøger er oversat til flere sprog, han er filmatiseret og radiodramatiseret. 'Stikker' udkom første gang på papir i 2003. ‘Fremragende roman noir.’ Politiken. ‘Jeg gillar verkligen Steen Langstrups stil ... Nästan som om författaren själv varit med om det han skriver’ Gefle Dagblad, Sverige. ‘Forfriskende kontant besættelsesTHRILLER ... Sådan. Sådan. Sådan.’ Weekendavisen. ‘En sympatisk og velfortalt roman.’ Helsingin Sanomat, Finland. ‘Anbefales og ikke kun til søvnløse nætter.’ Berlingske. ‘Spænding til det sidste.’ Alt for damerne. Uddrag fra første kapitel: BB trykker sig ind mod muren og tager sin Walther P38 op af lommen. Mørket er totalt, og han kan kun lige ane den grønne port få meter til venstre for sig. Den er lukket. Godt. Han trækker ned i hatten for at beskytte øjnene mod regnens nålestik og bevæger sig lydløst hen til porten og trækker ind i læ. Porten er låst, det behøver han ikke tjekke. Bag den, inde i baggården ligger autoværkstedet SUPER. Det er her Gestapos sorte Mercedes’er bliver passet og plejet. Han læner sig lidt ud af porten og ser ned ad den mørklagte gade. Kan ikke se mange meter, selvom hans øjne for længst har vænnet sig til mørket. Nørrebro er sort som fandens sjæl. Alle vinduer er dækket af tykke, sorte gardiner, alle gadelamper slukket. Han fløjter signalet for fri bane – en lang, flad tone – og trækker sig ind i portens læ igen. Det er ikke et pålideligt signal en aften som i aften. Lyden kan meget let drukne i vinden, men de har ikke andre muligheder. Han bilder sig et øjeblik ind, at han kan høre en bil ude på Nørrebrogade og stivner. Hipo? Tyskere? Men så dukker Børge ud af mørket med rygsækken fuld af sprængstof. Han hiver efter vejret. Slår sikringen fra på sin engelske maskinpistol. Nikker. BB stikker en kopi af den rigtige nøgle i låsen. Det giver et lille klik, da den glider på plads. BB skæver til Børge. Klar? Børge nikker igen. Tændt, utålmodig. Høj på adrenalin. Stive øjne. BB kan selv mærke spændingen sitre i kroppen. Og som altid samles den i hans skridt og gør lemmet hårdt. Han drejer nøglen lige så stille for at undgå, at låsen skal larme, når palen springer tilbage. Nøglen passer ikke helt. Han må lirke lidt med den, før den falder ordentligt i hak. Han holder vejret. De første minutter vil være de farligste. Vagthuset ligger lige inde for porten til højre. Der er to vagter. Begge danske SS-veteraner fra Østfronten, begge bevæbnede. På dette tidspunkt skulle de gerne befinde sig i vagthuset. I gang med et spil kort og en kop erstatningskaffe. Men man kan aldrig vide. Den ene kan være på wc – eller nede i værkstedet for at snuppe et par skruer til sin cykel. Der er en direkte telefonlinje til Gestapos hovedkvarter i Shellhuset. Når vagterne at bruge den, vil det vrimle med tyske soldater, inden der er gået fem minutter. Vagterne skal overmandes, før de når at slå alarm. Lyset i vagthuset vil være blændende, når de river døren op. De må afvæbne vagterne halvt i blinde. Men resten skulle være let nok. BB bliver hos vagterne, mens Børge placerer sprængstoffet forskellige steder i værkstedet. Og så er det bare ud. Væk. Hjem. BB lader nøglen sidde i låsen, flytter pistolen over i højre hånd og møder Børges blik. “Så er det nu!” hvisker han og skubber forsigtigt porten op.