Deja-død (e-bog) af Kathy Reichs
BookClub ready
Kathy Reichs (forfatter)

Deja-død (Temperance Brennan #1) e-bog

78,99 DKK (inkl. moms 98,74 DKK)
"Tilstrækkelig knogle til at bekræfte identitet ... " er altid målet for retsmediciner Temperance Brennan. Kølighed og kvalme ledsager hendes daglige arbejde med de menneskelige kroppe. Hun kortlægger døden, skiller kødet fra knoglerne, analyserer frakturer, slag og savspor og føjer delene sammen til et billede af det, der engang var et menneske.Da hun en varm eftermiddag kaldes ud til højdedra...
E-bog 78,99 DKK
Forfattere Kathy Reichs (forfatter), Lene Gulløv (oversætter)
Udgivet 14 september 2023
Længde 430 sider
Genrer Thriller: serial killers
Nummer i serie 1
Sprog Danish
Format epub
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788727031002
"Tilstrækkelig knogle til at bekræfte identitet ... " er altid målet for retsmediciner Temperance Brennan. Kølighed og kvalme ledsager hendes daglige arbejde med de menneskelige kroppe. Hun kortlægger døden, skiller kødet fra knoglerne, analyserer frakturer, slag og savspor og føjer delene sammen til et billede af det, der engang var et menneske.

Da hun en varm eftermiddag kaldes ud til højdedragene omkring Montreal, begynder en proces, hvor kvalmen langsomt overtager hende: sække med rådnende, parterede kvindekroppe begynder at dukke op overalt i byen, og deres spor fører gennem en by i moralsk forfald - spor, der med anatomisk nøjagtighed aftegner et billede af det næste offer - et billede, der mere og mere ligner Temperances eget...

"Deja-død" udkom første gang i 1997 og er første del i thrillerserien om den kvindelige retsmediciner Temperance Brennan. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.

Den populære tv-serie "Bones" (2005-2017) er baseret på Kathy Reichs bøger om Temperance Brennan.

Kathy Reichs (f. 1948) er en amerikansk forfatter og retsvidenskabelig antropolog, der står bag en lang række anmelderroste thrillere. Hendes bøger er blevet oversat til et væld af fremmedsprog og udkommet over hele verden. Hun er højt respekteret inden for det akademiske miljø og har flere gange været ekspertvidne i kriminalsager. Kathy Reichs er bedst kendt for sin thrillerserie om den retsvidenskabelige antropolog Temperance Brennan.