Dansk
Anton Willemann
(forfatter)
Rastløse bevægelser e-bog
88,13 DKK
RASTLØSE BEVÆGELSER beskriver følelsen af at miste. Romanen handler om unge mennesker, der over en vinter får slået deres liv i stykker.
Vi møder Johannes, som lever livet på caféer og i gårdparker i Paris, den selvmordstruede William, Lily, datter af en berømt surfer, Emilie, der gør sejlbåden Cali i stand, og Anton, som løber om natten og ser det hele falde fra hinanden.
“Jeg holder min venst…
RASTLØSE BEVÆGELSER beskriver følelsen af at miste. Romanen handler om unge mennesker, der over en vinter får slået deres liv i stykker.
Vi møder Johannes, som lever livet på caféer og i gårdparker i Paris, den selvmordstruede William, Lily, datter af en berømt surfer, Emilie, der gør sejlbåden Cali i stand, og Anton, som løber om natten og ser det hele falde fra hinanden.
“Jeg holder min venstre hånd på hans pande. Den føles kold som en pose frosne ærter. Vi kører over for rødt i alle krydsene. Ambulancechaufføren slanger sig vej gennem eftermiddagstrafikken. For fanden, for fanden, siger han stille til sig selv, inden han ruller ud i et lyskryds. Ambulancehjælperen kigger på mig. Stop, det er for sent, siger han. Din ven er død. Jeg kigger på mit ur, 17.47. Regnen pisker mod ambulancens forrude. Sirenerne stopper. Lyden af biler i gaderne. Regnen mod ambulancens forrude. Min døde ven. Fortæl mig, hvad jeg skal føle.”
E-bog
88,13 DKK
Lydbog
88,13 DKK
Forlag
Byens Forlag
Udgivet
29.05.2018
Længde
172 sider
Genrer
Narrative theme: Death, grief, loss
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788793628649
RASTLØSE BEVÆGELSER beskriver følelsen af at miste. Romanen handler om unge mennesker, der over en vinter får slået deres liv i stykker.
Vi møder Johannes, som lever livet på caféer og i gårdparker i Paris, den selvmordstruede William, Lily, datter af en berømt surfer, Emilie, der gør sejlbåden Cali i stand, og Anton, som løber om natten og ser det hele falde fra hinanden.
“Jeg holder min venstre hånd på hans pande. Den føles kold som en pose frosne ærter. Vi kører over for rødt i alle krydsene. Ambulancechaufføren slanger sig vej gennem eftermiddagstrafikken. For fanden, for fanden, siger han stille til sig selv, inden han ruller ud i et lyskryds. Ambulancehjælperen kigger på mig. Stop, det er for sent, siger han. Din ven er død. Jeg kigger på mit ur, 17.47. Regnen pisker mod ambulancens forrude. Sirenerne stopper. Lyden af biler i gaderne. Regnen mod ambulancens forrude. Min døde ven. Fortæl mig, hvad jeg skal føle.”