Nationens blod e-bog
Nationens blod er en tankevækkende historisk gennemgang af våbenvold i USA af den amerikanske forfatter Paul Auster.
USA oplever netop nu det ene skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?
Bogen er illustreret af fotografen Spencer Ostrander, der med sine s/h fotos dokumenterer mere end 30 steder, hvor der har fundet skyderier sted. Hvert foto fortæller en grufuld historie.