Hvem har gavn af arbejdsretten? e-bog
”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”
Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.
Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.