KGB - de russiske sikkerhedstjenester fra Ivan den Grusomme til Vladimir Putin (e-bog) af Erik Kulavig
BookClub ready
Erik Kulavig (forfatter)

KGB - de russiske sikkerhedstjenester fra Ivan den Grusomme til Vladimir Putin e-bog

78,99 DKK (inkl. moms 98,74 DKK)
Betegnelsen KGB er ildevarslende og urovækkende selv for dem, der ikke har mærket den sovjetiske sikkerhedstjeneste på deres egen krop. Det er naturligvis fordi, KGB og forgængerne som NKVD og MVD er forbundet med de talrige historier om forfølgelse af hundredetusinder almindelige sovjetborgere og politiske dissidenter, om tævene og nakkeskuddene i Lubjanka-fængslets kældre og om de umenneskeli...
E-bog 78,99 DKK
Lydbog 103,28 DKK
Forfattere Erik Kulavig (forfatter)
Udgivet 1 april 2010
Længde 288 sider
Genrer History
Sprog Danish
Format epub
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788711410073
Betegnelsen KGB er ildevarslende og urovækkende selv for dem, der ikke har mærket den sovjetiske sikkerhedstjeneste på deres egen krop. Det er naturligvis fordi, KGB og forgængerne som NKVD og MVD er forbundet med de talrige historier om forfølgelse af hundredetusinder almindelige sovjetborgere og politiske dissidenter, om tævene og nakkeskuddene i Lubjanka-fængslets kældre og om de umenneskelige Gulag-lejre.

Terroren og frygten var især fremherskende indtil Stalins død. Senere stækkede Gorbatjovs og Jeltsins reformer sikkerhedstjenesten, men den blev aldrig for alvor underlagt demokratisk kontrol. Forklaringen er, at begge lederne på paradoksal vis var afhængige af den, og i dag er der mange, der mener, at Rusland [igen?] er kommet i sikkerhedstjenestens vold.

I denne bog følger vi den russiske sikkerhedstjenestes første spor fra Ivan den Grusomme i det 16. århundrede, videre gennem tsarernes Rusland og bolsjevikkernes Sovjetunionen til Putins sikkerhedstjeneste. Hovedvægten i bogen ligger på tjenestens aktiviteter inden for landets grænser, men der tages enkelte afstikkere til de udenlandske aktiviteter, herunder også til Danmark. Til slut diskuteres det, om Rusland i virkeligheden stadig kan betragtes som en politistat.