Krig, comedier og enevoldsmagt (Palle Laurings Danmarkshistorie #10) e-bog
I Christian den Femtes seneste år var der stille i Danmark. Efter 1600-tallets seks krige var landet længe om at komme til kræfter. Den krænkede engelske ambassadør Molesworth skrev sin kritiske bog om Danmark, og i Sverige kom den krigeriske drengekonge Carl den Tolvte på tronen. Frederik den Fjerde var knap blevet konge, før Den store nordiske Krig brød ud. Carl turede siden Østeuropa rundt med sine hære. Den danske hær blev slået ved Helsingborg, men en svensk hær blev fanget i Sønderjylland, og til søs spillede Tordenskjold sit livs rolle. Krigen blandede Danmark dybt ind i europæisk politik, men resultatet var Sønderjyllands frihed, og at Gottorperne blev slået ud af Hertugdømmerne. Til gengæld reddede de sig op på den russiske zar-trone som en trussel for Danmark.
1711 døde næsten halvdelen af Københavns 50.000 indbyggere af pest. Dansk forskning havde omkring århundredskiftet en smuk tid, og i 1721 blev rytterskolerne bygget. Det danske teater blev grundlagt, og Ludvig Holberg skrev sine komedier. Hans forfatterskab var vældigt, og han var og er et fænomen i dansknorsk åndsliv. Den nordlandske præst Hans Egede rejste med sin hustru Gertrud Rask til Grønland, og den religiøse strømning pietismen kom til Danmark, mens Frederik den Fjerde levede sit letsindige og tragiske privatliv. 1728 brændte en tredjedel af København, med universitetsbiblioteket.
Christian den Sjette var dybt religiøs, og i hans tid begyndte Brorson at skrive sine salmer. Kongen sendte den unge kaptajn Frederik Ludvig Norden til Ægypten, og værket om hans ekspedition blev europæisk kendt. Stavnsbåndet blev lagt på bønderne for at holde arbejdskraft ved landbruget, men en vis fremgang sporedes. Med internationalisme ved hoffet og i administrationen arbejdede danske lærde og skribenter både videnskabeligt og i praksis med det danske sprog. Og så blev der bygget så rigt og så kongeligt som aldrig før. Det var almindeligt at mene, at der var lys forude.
Krig, comedier og enevoldspragt er 10. bind i Palle Laurings danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance, Christian den Fjerdes riger og lande og Svenskekrige og enevoldsmagt.
Forsiden:
Frederik den Fjerde i kroningsdragt, med hånden på kronen, der ikke ligner den rigtige særlig godt. Figuren er, i det vældige skrud, mere stiv og forknyt end storladen, men det er malerens afmagt. Billedet er måske malet af Benoit Coffre som udkast til det store billede på Brahetrolleborg, måske er det en kopi, der kan være malet af Johannes Böhling. (Frederiksborg Slot).