Propaganda og hverdagsliv i Rusland 1924-36 e-bog
I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.
Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.
Bogen udkom første gang i 1991.
Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.