BookClub ready
KNACKER e-bog
124,65 DKK
(inkl. moms 155,81 DKK)
En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine.
Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uovere...
E-bog
124,65 DKK
Kan læses i vores apps til iPhone/iPad og Android.
Kan læses i appen
Undertitel
Roman om en sønderjysk soldat og hans familie under 1. verdenskrig
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
18 november 2013
Længde
277 sider
Genrer
First World War
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788793126343
En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine.
Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør.
Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.
Uddrag af bogen:
"Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?" Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. "Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?" gentog han og afventede hendes svar.
"Næh."
"De mangler kvinder!" råbte han. "Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis," sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. "Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt."
Om forfatteren:
Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman.