BookClub ready
Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer e-bog
55,92 DKK
(inkl. moms 69,90 DKK)
"Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer" rejser det store spørgsmål: Kan Kristus og Sokrates leve i det moderne menneskes bevidsthed side om side med Einstein og Ford? Med andre ord undersøger Olaf Pedersen, hvilken rolle filosofien og religionen spiller - eller overhovedet kan spille - i den moderne, teknologiske verden, hvor naturvidenskaben går sin sejrsgang. Før indu...
E-bog
55,92 DKK
Kan læses i vores apps til iPhone/iPad og Android.
Kan læses i appen
Forlag
SAGA Egmont
Udgivet
10 august 2021
Længde
172 sider
Genrer
Philosophy of science
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Vandmærket
ISBN
9788726819670
"Mennesket og teknikken. Kommentarer til atomalderens problemer" rejser det store spørgsmål: Kan Kristus og Sokrates leve i det moderne menneskes bevidsthed side om side med Einstein og Ford? Med andre ord undersøger Olaf Pedersen, hvilken rolle filosofien og religionen spiller - eller overhovedet kan spille - i den moderne, teknologiske verden, hvor naturvidenskaben går sin sejrsgang. Før industrialiseringen og det moderne gennembrud forstod man videnskaberne i sammenhæng. Filosofi og matematik var ikke to uforenelige størrelser, men derimod gensidigt afhængige af hinanden. I dag er videnskaberne adskilt og udforskes ofte hver for sig. Denne bog er et forsøg på at besvare spørgsmålet om det er muligt at give den åndelige arv fra fortiden vækstmuligheder i nutidens tekniske verdensorden.
Olaf Pedersen (1920 - 1997) var en dansk videnskabshistoriker og professor. Han blev uddannet i fysisk fra Niels Bohr-instituttet ved Københavns Universitet i 1943 og studerede efterfølgende filosofi og idéhistorie. Han står bag en række bøger om astronomi i antikken og den latinske middelalder, men er især kendt for sine fremragende formidlingsevner, som han brugte i både radio og på tv. I 1965 etablerede han Institut for De Eksakte Videnskabers Historie på Aarhus Universitet, hvor han frem til 1990 fungerede som den første professor i videnskabshistorie.