Plantevæksten på Færøerne e-bog
Naturen på Færøerne er blandt den mest storslåede og enestående i hele Rigsfællesskabet. Det bakkede landskab på de vindblæste øer byder på en rigdom af planter, som er helt særlige for netop Færøerne. Botaniker C.H. Ostenfeld fortæller om Færøernes plantevækst i sin bog fra 1906. Bogen giver et spændende indblik i Færøernes natur omkring århundredeskiftet.
Carl Emil Hansen Ostenfeld (1873-1931) var en dansk botaniker og forfatter, der var kendt for sin udforskning af flora og plankton i de danske farvande. Han arbejdede blandt andet som kurator ved Botanisk Museum og inspektør ved Københavns Universitets Botaniske Museum. Senere blev C.H. Ostenfeld professor ved Den Kongelige Veterinær- og Landboskole. Han skrev en lang række bøger om flora i dansk natur og farvande og var endvidere Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og medlem af Videnskabernes Selskab.