Matrixa fra hekseskoven (e-bog) af Pernille Nonved
BookClub ready
Pernille Nonved (forfatter)

Matrixa fra hekseskoven e-bog

74,43 DKK (inkl. moms 93,04 DKK)
Ude i den mørke skov bor den gode heks Matrixa og katten Adonis. Han er lige så pralende og overmodig, som hun er sød og hjælpsom, og hans mange spilopper garanterer, at hun aldrig keder sig. I skoven bor Matrixas to tanter også, og de er et par væmmelige hekse, der slet ikke deler Matrixas venlige væsen. Som om det ikke var nok at holde styr på, er der også nogen, der forsøger at bryde ind i ...
E-bog 74,43 DKK
Forfattere Pernille Nonved (forfatter), Nichlas Jacobsen (redaktør)
Udgivet 31 oktober 2013
Længde 115 sider
Genrer Children’s / Teenage fiction: Action and adventure stories
Sprog Danish
Format epub
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788793126053
Ude i den mørke skov bor den gode heks Matrixa og katten Adonis. Han er lige så pralende og overmodig, som hun er sød og hjælpsom, og hans mange spilopper garanterer, at hun aldrig keder sig. I skoven bor Matrixas to tanter også, og de er et par væmmelige hekse, der slet ikke deler Matrixas venlige væsen. Som om det ikke var nok at holde styr på, er der også nogen, der forsøger at bryde ind i Matrixas hus. Men hvem er de, og hvad leder de efter? Det må Matrixa og Adonis finde ud af, og deres eventyr byder på både humor, spænding og flyvende koste. Matrixa fra hekseskoven er velegnet til højtlæsning for de små såvel som selvlæsning for de større børn. Uddrag af bogen: ”Hvad i alverden er der sket!” Matrixa lød rasende, og Adonis satte sig lysvågen op. Husets dør lå på jorden og så temmelig miserabel ud. Foran døråbningen var der op til flere kratere i jorden, som om nogen havde prøvet at skyde døren ind, men havde ramt ved siden af. Hullerne var sorte og svedne, og det røg op fra flere af dem. Matrixa lod vognen stå i skovbrynet og løb hen til huset. Hun sprang hen over hullerne og stormede ind i huset. Adonis var lynhurtigt fulgt efter hende. Inde i huset mødte dem et frygteligt syn. Alle møbler lå hulter til bulter. Matrixas tøj lå spredt i hele rummet ligesom køkkentingene, men det var ikke det værste! Om forfatteren: Pernille Nonved (født 1979) er mor til tre skønne unger og hver dag sammen med endnu flere vidunderlige børn som folkeskolelærer. Hun har været læsehest, siden hun som helt lille fik læst højt af sin mor. Matrixa fra hekseskoven er Pernilles første børneroman, og den er skrevet til alle de mange læseglade børn i hendes liv.