Ludvig og Leo brænder skolen ned - igen (Læs løs 7) e-bog
Hos Team KRIG skal de gennem en tæt skov og videre over en vild flod. (Eller måske er det bare en å. Men Ludvig synes, den ser farlig ud). De skal gå over ved hjælp af to reb. Ludvigs ben ryster, og under ham suser vandet forbi.
„Kom nu, tøsedrenge!“ Mark er langt foran.
Ludvig taber sin ene sko i vandet. „Mark! Hjælp!“
„På mit hold er der ikke noget, der hedder ‘hjælp’. Her klarer man sig selv,“ siger Mark.
„Jam… min sko?“
Ludvig og Leo er på lejrskole. De kommer på hver deres hold og skal kæmpe mod hinanden. Det bliver en kamp på næsten liv og død. En kamp, der kun kan ende galt ...
Børnebogsforfatter Line Leonhardt og tegneserietegner, illustrator og forfatter Palle Schmidt har, både sammen og hver for sig, et imponerende forfatterskab bag sig. Her er det lykkedes dem at skabe en hyldende sjov og handlingsmættet page-turner med masser af tju-bang og humoristiske illustrationer på hver eneste side.
"Ludvig og Leo brænder skolen ned – igen!" er den selvstændige fortsættelse til "Ludvig og Leo brænder skolen ned".
Lix-tal: 16