Blev du bange? e-bog
35,06 DKK
(inkl. moms 43,82 DKK)
"Blev du bange?" er en genfortælling af historien om Hans, der ikke kunne blive bange. Han møder spøgelser, trolde og Døden selv, men bange bliver han ikke. Men så...
Det viser sig i øvrig, at trolde er beslægtede med den afskyelige snemand. Som det hedder i bogen:
"På den tid var der endnu en del bjørne og ulve i Danmark. Der var også nogle enkelte trolde tilbage. Den store nordiske skovtro...
E-bog
35,06 DKK
Forlag
Arne Herløv Petersen
Udgivet
7 april 2014
Genrer
Children’s / Teenage: General interest
Sprog
Danish
Format
epub
Beskyttelse
Ingen
ISBN
9788771430738
"Blev du bange?" er en genfortælling af historien om Hans, der ikke kunne blive bange. Han møder spøgelser, trolde og Døden selv, men bange bliver han ikke. Men så...
Det viser sig i øvrig, at trolde er beslægtede med den afskyelige snemand. Som det hedder i bogen:
"På den tid var der endnu en del bjørne og ulve i Danmark. Der var også nogle enkelte trolde tilbage. Den store nordiske skovtrold (Gigantopithecus nordicus silvestris) var en slags abemenneske, der for en del millioner år siden havde udskilt sig fra den gren af menneskeaberne, der senere blev til os (Homo sapiens). Troldene og menneskes havde gennemgået en forbløffende parallel udvikling, og de var stadig så tæt beslægtede med hinanden, at de endda kunne parre sig og få unger med hinanden. Ellers var troldens nærmeste slægtninge på den tid den norske bjergtrold (Gigantopithecus norvegicus montanus) og den tibetanske yeti. eller afskyelige snemand (Gigantopithecus nivosus abhorrens), der endnu lever i Himalaya.
Alle de tre slaps trolde blev tre til fire meter høje og havde seks tæer på hver fod. De var allergiske overfor lyden af torden og kirkeklokker og dækket af pels over hele kroppen. Skovtroldene var nøddebrune, bjergtroldene tjavsede og sorte som newfoundlænderhunde og snemændene rødpelsede. I det store og hele var troldene meget skikkelige, men de havde den - set fra vores synspunkt - kedelige skik, at de spiste mennesker, især børn. Spidstegt pattebarn var noget af det bedste, de vidste. Når de stjal et menneskebarn fra en vugge, plejede de at lægge en af deres egne unger i bytte. Sådan en kaldte man en "skifting".
Noget for noget, syntes troldene, der var retfærdige og havde ganske god forretningssans. Lidt for god, syntes nogle, for troldene havde det at
puge guld sammen. Selv om man i virkeligheden ikke kan bruge guld til ret meget andet end at proppe i tænderne og kigge på, fordi det skinner pænt, gjorde troldene det til en slaps reservegud. De ville sælge deres egen bedstemor for en pose guld.
Når der er nogle mennesker, der har det på samme måde med guld og penge (der er en erstatning for guld) i vor tid, er det fordi de har troldeblod i sig. De nedstammer alle sammen fra skiftinger. Hvis man kigger grundigt på sådan nogle mennesker, der er helt vilde med guld, kan man se, de har troldeøjne. Der er et lille guldstænk inderst i pupillerne."
Det viser sig i øvrig, at trolde er beslægtede med den afskyelige snemand. Som det hedder i bogen:
"På den tid var der endnu en del bjørne og ulve i Danmark. Der var også nogle enkelte trolde tilbage. Den store nordiske skovtrold (Gigantopithecus nordicus silvestris) var en slags abemenneske, der for en del millioner år siden havde udskilt sig fra den gren af menneskeaberne, der senere blev til os (Homo sapiens). Troldene og menneskes havde gennemgået en forbløffende parallel udvikling, og de var stadig så tæt beslægtede med hinanden, at de endda kunne parre sig og få unger med hinanden. Ellers var troldens nærmeste slægtninge på den tid den norske bjergtrold (Gigantopithecus norvegicus montanus) og den tibetanske yeti. eller afskyelige snemand (Gigantopithecus nivosus abhorrens), der endnu lever i Himalaya.
Alle de tre slaps trolde blev tre til fire meter høje og havde seks tæer på hver fod. De var allergiske overfor lyden af torden og kirkeklokker og dækket af pels over hele kroppen. Skovtroldene var nøddebrune, bjergtroldene tjavsede og sorte som newfoundlænderhunde og snemændene rødpelsede. I det store og hele var troldene meget skikkelige, men de havde den - set fra vores synspunkt - kedelige skik, at de spiste mennesker, især børn. Spidstegt pattebarn var noget af det bedste, de vidste. Når de stjal et menneskebarn fra en vugge, plejede de at lægge en af deres egne unger i bytte. Sådan en kaldte man en "skifting".
Noget for noget, syntes troldene, der var retfærdige og havde ganske god forretningssans. Lidt for god, syntes nogle, for troldene havde det at
puge guld sammen. Selv om man i virkeligheden ikke kan bruge guld til ret meget andet end at proppe i tænderne og kigge på, fordi det skinner pænt, gjorde troldene det til en slaps reservegud. De ville sælge deres egen bedstemor for en pose guld.
Når der er nogle mennesker, der har det på samme måde med guld og penge (der er en erstatning for guld) i vor tid, er det fordi de har troldeblod i sig. De nedstammer alle sammen fra skiftinger. Hvis man kigger grundigt på sådan nogle mennesker, der er helt vilde med guld, kan man se, de har troldeøjne. Der er et lille guldstænk inderst i pupillerne."