Mit lille Agern e-bog

Højtlæsning til børn i 5-10 års alderen. Klassisk eventyrstil med mange farvelagte illustrationer.
Om at blive væk og kæmpe for livet i ensomhed indtil man finder hjem.

Uddrag fra bogen:
..........ooo.............
En efterårsdag skete det. “Nu er det nu.... Nu holder stilken ikke længere. Farvel, min Ege-mor!”
Og så faldt det lille Agern ned mod jorden.
Skallen ramte hårdt, men den holdt. Heldigvis var Ege-mors blade lige i nærheden, parat til at dække det lille Agern ved det mindste vindpust. Men den dag blæste det slet ikke. Så det lille Agern lå frit fremme på den bare jord.

Og der lå den hele dagen under skadernes skratten. Og hele natten, mens den frygtede Egernets skarpe tænder.
Den næste morgen lå den der stadig da Olsen kom forbi på vej til skole. Og Olsens bløde hænder samlede det lille Agern op og puttede det i lommen sammen med et par Egeblade. For Olsen var biologilærer og han tog Agernet med i skole hvor han forklarede sine elever om Egetræers egenskaber.
Han lagde Agernet frem til beskuelse for de nysgerrige børn der følte på den hårde skal. Børnene brækkede små stykker af Egebladene for at se på trådene der fører sollysets energi ned til de dybeste rødder. “1000 år kan de blive,” sagde Olsen, og holdt det lille Agern op. “Ja mere endnu, under gode vilkår.
Og et godt liv for et Egetræ er i en skov, for Egetræer behøver hinanden. Deres rødder beskytter og hjælper hinanden når de deler næring og viden om skadedyr i nærheden. Derfor ser man sjældent en Eg helt alene. De tåler det dårligt.”
Så var timen forbi og Olsen lagde Agernet i katederskuffen. Og der lå den hele natten, og hele den næste dag. Og i mange, mange dage og nætter mens den tørre skolestueluft sugede spændstigheden ud af nødden og gjorde skallen mørkere og tættere.

“Nu kan jeg snart ikke mere,”tænkte det lille Agern. “Min nød rynker og er så tør at den er ved at sprække”

Det lille Agern var ved at opgive ethvert håb, da rengøringsdamen under sin nytårsrengøring tømte skuffen ned i skraldeposen og satte skraldeposen ud bag skolen.“Så kom jeg endelig ud igen,“sukkede Agernet.

Men udenfor var der ingen centralvarme. Der var koldt. Så koldt at den tørre nød krympede sig i frosten. Før nytårsnatten kunne fryse Agernet helt i stykker mærkede den små skarpe klør hive den op af skraldeposen.

“Egernet har fundet mig,“

...... ooo .........

Bare rolig, den ender godt, men Agernet skal igennem flere trængsler før det finder hjem igen.