Fugleliv e-bog
Gitte ønsker sig en undulat. Sådan nogle fugle kan blive helt tamme og lære at tale. Hun lover, at hun nok selv skal passe den og give den mad og rent vand hver dag. Men det er ikke altid så let at huske – og fugle skal også have selskab, ellers kan de blive ensomme ligesom mennesker.
Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen ”Ulvene”. Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgte Olsen at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.