Filippenserbrevet oplyst og anvendt e-bog
Morten Pontoppidan analyserer og diskuterer her Filippenserbrevet, så det er forståeligt for alle med interesse for kristendommen og Bibelen, uanset om de er lærde eller lægfolk. Bogen er en spændende og lettilgængelig introduktion til et ellers svært stykke bibeltekst.
Morten Pontoppidan, (1851-1931,) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.