Bæredygtig læsning - fysiske vs. digitale bøger  

Det, vi gerne ville opnå da vi skabte Saxo Access, var at gøre det nemt at købe, distribuere og læse digitale bøger. Men bæredygtighed spiller en stor rolle hver gang, der tænktes i nye tiltag. Derfor er et nærliggende spørgsmål, når vi taler om digital læsning, om denne måde at læse på er mere bæredygtig og skånsom for miljø og klima, end at læse fysiske bøger. 

Umiddelbart kan svaret virke ligetil når man tager de ressourcer i betragtning, der er forbundet med at producere en trykt bog. I sidste ende afhænger graden af bæredygtighed dog af rigtig mange forskellige faktorer.  

Det spiller blandt andet en rolle i udregningen af den digitale bogs klimaaftryk, om man i tillæg til sin bog også køber et nyt device at læse den på, eller om man benytter et device, man allerede har og også bruger til andre formål – f.eks. en mobiltelefon. Desuden har det betydning for udregningen af den enkelte fysiske bogs miljø- og klimaaftryk kontra den digitales, hvor mange gange den læses af forskellige personer; om den bliver lånt ud eller solgt videre efter endt læsning. 
  
 Hos Saxo Access er vi kommet frem til to anbefalinger:    

  1. Hvis en bog kun skal læses af én person til et specifikt formål, f.eks. i forbindelse med uddannelse eller lignende, så overvej om et digitalt alternativ er en bedre løsning i forhold til bogens klimaaftryk.  
  2. Hvis du vælger digitale bøger, så anvend et eksisterende device til at læse bogen. At investere i dedikerede e-bogslæsere har en stor klimapåvirkning og giver bedst mening hvis den skal anvendes til at læse rigtig mange bøger.   

Hvad kører Saxo Access på?  

Som alle andre onlinebutikker og streamingtjenester anvender Saxo Access hosting via datacentre til at drive saxoaccess.com og Saxo Access’ apps. Saxoaccess.com og Saxo Access’ apps er hostet af Google Cloud. Google Cloud arbejder aktivt med bæredygtighed, og du kan læse mere om Googles Clouds bæredygtighedsarbejde her.